Norwegian Cruise Lines ****

Det er ikke underligt, at mange elsker Norwegian Cruise Lines med deres 14 smukke skibe og afslappede atmosfære. Deres motto er “Feel Free at Sea”.

Rederiet fokuserer på All Inclusive konceptet, hvilket betyder, at skibets restauranter står til rådighed, uanset hvornår du vil spise. I stedet for traditionelle faste pladser i en restaurant, kan du ’bare’ dukke op i restaurantens åbningstid eller bestille bord i den ønskede restaurant. Du har heller ikke noget fast bord, men kan vælge, hvor du vil sidde. Maden ombord er fantastisk. Der er heller ikke nogen dresscode ombord. Mange passagerer klæder sig afslappende om dagen og lidt pænere om aftenen. Atmosfæren ombord er uformel.

Du kan tage på krydstogt i både Middelhavet, Nordeuropa, Caribien, Hawaii og Alaska. Om vinteren er Dubai, Fjerne Østen, Stillehavsøerne, Australien og New Zealand også sejladser på Norwegian Cruises Lines.

Rederiets familievenlige skibe er mellemstore (2000-2500 passagerer) eller store (op til 4.100 passagerer).
Er du på udkig efter en bred vifte af restauranter, aktiviteter og underholdning, er Norwegian Cruise Line det perfekte valg. Skibene er ideelle til dem, der rejser med børn, da der er børneklubber og en række aktiviteter for både børn og voksne ombord **). Der kan bowles, man kan prøve lykken i kasinoet eller træne i skibets fittnes-center med panoramaudsigt.
Der er forretninger ombord, Spa faciliteter, frisør-og neglesalon og meget mere.
Skibene har også pool-områder og vandland for børn og barnlige sjæle. Sejler man med sidste skud i flåden, Norwegian Bliss, er der sågar Gokart bane i 2 etager.
Om aftenen arrangeres en række forestillinger og shows, og rederiet er kendt for sin supergode underholdning.

**) Splash Academy og Entourage tilbyder aktiviteter og faciliteter til børn fra 6 måneder og opefter. Disse børne- og ungdomsklubber er inkluderet i krydstogtprisen, medmindre andet er angivet. Der kræves registrering ombord, og for de allermindste børn skal en værge inkluderes.
Børnepasning tilbydes til børn mellem 3-12 år mod betaling. Flere af skibets restauranter har en børnemenu.

All Inclusive betyder, at måltider, drikkevarer og drikkepenge er inkluderet på krydstogtet.

For alle rejsende er følgende inkluderet:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i udvalgte buffet- og à la carte-restauranter samt snackbarer ombord på et tidspunkt, der passer dig
  • Premium All Inclusive drikkepakke, der indeholder vin, øl, spiritus & cocktails op til 15 USD pr- glas, sodavand, juices, Lavazza kaffe til måltiderne, te/cacao
  • En flaske vand pr. person pr. dag i kahytten
  • Service charge (drikkepenge) til restaurant- og barpersonale samt kahytspersonalet
  • Alkohol serveres til alle fra 21 år. Er du under 21 inkluderes en alkoholfri All Inclusive drikkepakke.

Ønsker du noget ekstra, bør du bestille en suite i det eksklusive Haven-område med egen pool, lounge, restaurant og opgraderet service. Man kan selvfølgelig benytte alle faciliteterne på det store skib, og trække sig tilbage til Haven-området, når det passer en.

For de, der indkvarteres i en Haven Suite inkluderes yderligere:

  • 250 minutters gratis internet
  • 100 USD lommepenge ombord
  • Middag i en af skibets specialrestauranter

Norwegian Cruise Line krydstogter er velegnet til alle aldersgrupper, der foretrækker god mad og fantastisk underholdning med live bands, karaoke, standup komedie eller musicals som Priscilla, Burn The Floor og Rock of Ages blandt flere.

Print Friendly, PDF & Email